DMT afholder online medlemsmøde om PFAS d. 27. marts 2023

DMT afholder online medlemsmøde om PFAS d. 27. marts 2023

Som opfølgning på vores topmøde og den aktuelle debat om PFAS på både samråd og i medier afholder DMT medlemsmøde om teknologiske muligheder og udfordringer ift. PFAS oprensning. Læs mere her.

Kom og vær med til at give input til foreningens budskaber ind mod Christiansborg og anbefalinger til regeringens handleplan for PFAS!

På mødet vil vi gerne være skarpe på de udfordringer og muligheder, der særligt er forbundet med håndtering af eksisterende forurening og PFAS oprensning i forskellige matricer. Samt, hvilke konkrete handlinger vi vil anbefale, at regeringen iværksætter bl.a. i forhold til rensning på store vandstrømme, destruktion af restprodukter, monitorering og dataopsamling ift. PFAS i luft samt investeringssikkerhed og indtjeningsmuligheder set i sammenhæng med håndtering af andre MFS.

Mødet afholdes som online-møde mandag d. 27. marts kl. 15-16.30.

Du tilmelder dig mødet ved at skrive til info@danskmiljoteknologi.dk Ved tilmelding vil du modtage en mødeindkaldelse med link til online deltagelse.

Mødet er kun for medlemmer af Dansk Miljøteknologi.