8. februar, kl. 13.00 – 14.00: Legionella og EU’s nye drikkevandsdirektiv
Medlemsmøde
Sted: Online.
Den danske Legionella-indsats har de sidste mange år været under al kritik, og vi er nu blevet overhalet indenom af EU’s nye drikkevandsdirektiv, der både opstiller grænseværdier for bakterieforekomster og stiller krav om risikovurderinger. Det er et stort skridt, og noget som vi i foreningen har kæmpet for gennem årene.
På mødet vil der være oplæg fra Miljøministeriet, der fortæller om den forestående implementering af direktivet, og den høring af lovgivningen, der forventes at blive igangsat til februar. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle synspunkter begge veje. Dertil kommer en fælles snak om, hvad vi i DMT skal fremhæve i høringen, men også, hvordan vi skal disponere vores politiske arbejde med Legionella fremover.
9. marts, kl. 09.30-14.00: Potentialet ved muslingeproduktion og afdækning af aftagemuligheder og bioraffineringspotentiale
Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering.
Sted: Oddesund Nord Havn, Sortevej 7790 Thyholm.
Præsentation af virksomheden Blå Biomasse v. Klaus Astrup Nielsen, direktør for innovation.
Sejltur ud for at se produktion og høst af muslinger.
Oplæg fra Ålborg Portland om deres aftag af muslingeskaller v. Søren Konstmann Lausen, Plant director.
Oplæg fra Danmarks Naturfredningsforening om den modstand, der har været mod muslingeproduktionen i lokalområdet v. Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver.
Oplæg om nyt GUDP projekt, hvor Blå Biomasse og Århus universitet i samarbejde vil forsøge at etablere en mere arealeffektiv produktion af tang v. Annette Bruhn, senior researcher, Århus Universitet.
17. marts, kl. 09.00-16.00: Workshop om miljøfremmede stoffer
Sted: DI (lokale: Ambition 19).
Inden jul offentliggjorde regeringen sin nye strategi for miljøfarlige stoffer, der kommer til at udgøre
rygraden i den nationale indsats for at begrænse uønskede stoffer i vandmiljøet.
Med workshoppen her sætter vi fokus på de teknologiske muligheder i forhold til rensning for hhv.
medicinrester og PFAS. Workshoppen vil bidrage med et overblik over de effektive teknologier, der
allerede på nuværende tidspunkt kan spille en rolle, samt en diskussion af, hvor der mangler
teknologiudvikling.
Tilmelding via mail til Clara Louise Westergaard: clw@danskmiljoteknologi.dk (senest d. 10. marts)
30. marts, kl. 14.00-17.00: Bestyrelsesmøde
20. april, kl. 12-15.15: CO2-afgiftens betydning for vandsektoren
Sted: Renseanlæg Lynetten, Refshalevej 250, 1432 København
Facilitator: Kirsten Brosbøl, bestyrelsesformand, Dansk Miljøteknologi
Hvilken betydning vil den kommende CO2-afgift have for vandsektoren? Det spørgsmål dykker vi ned i på dagens møde, hvor vi tager et nærmere kig på den første delrapportering af anbefalingerne til udformningen af en CO2-afgift, som ekspertgruppen for en grøn skattereform fremlagde i februar. Hvilken rolle vil CO2-afgiften spille for vandsektoren? Hvordan skal afgiften konkret implementeres? Og kan CO2-afgiften blive et værktøj i arbejdet med sektorkoblingerne mellem klima og vand?
Oplæg v/ Susanne Juhl, medlem af ekspertgruppen for grøn skattereform, bestyrelsesformand i BIOFOS A/S og HOFOR A/S & John Buur Christiansen, adm. direktør, BIOFOS A/S
Paneldebat v/ bl.a. Mona Juul (K), klima- og miljøordfører & Anne Paulin (S), klima-, energi og forsyningsordfører


11. maj, kl. 13.00-16.00: Konference om maritime emissioner
Sted: Christiansborg i mødelokale PRO-D
Luftvisionen afholder konference om maritime udledninger. Programmet er omfangsrigt, og vi kommer både omkring lovgivning, får indblik i nyeste data vedr. udledninger fra skibe i dansk farvand, og skal diskutere fremtiden for teknologiproducenter og rederier. Mona Juul (K) er vært for mødet.
Se det fulde program og information om tilmelding her.

3. juni, kl. 9-13: Vandplaner og virkemidler – er vi på rette vej, og hvem skal betale?
Sted: Hillerød Forsyning
Vandområdeplanerne for 3. vandplanperiode er sendt i et halvt års høring indtil juni 2022. Planerne er afgørende for, at Danmark når målene i Vandrammedirektivet om god økologisk og kemisk tilstand i vores vandmiljø senest i 2027. På dagens møde diskuterer vi, hvordan vi sikrer implementering af vandplanerne, og hvem der skal betale for det. Har vi de rette virkemidler, hvem skal gøre hvad, og hvordan skal det finansieres, så vi sikrer den største effekt af midlerne og tiltagene?
Vi hører bud fra eksperter i vandplaner og tager diskussionen med en lokalpolitiker ift. kommunens, forsyningens og lokale aktørers rolle og med folketingspolitikere ift. de nationale rammer.
Oplæg v/ Miljøministeriets departement, kontoret for Vand og Klimatilpasning, Peter Underlin, direktør på Vandområdet og Ressourceområdet, Hillerød Forsyning, Tue Tortzen (Ø), byrådsmedlem i Hillerød Kommune og formand for Hillerød Forsynings bestyrelse & René Christensen (DF) (tbc), miljøordfører

Tilmeldinger og/eller gode input til medlemsmøderne sendes til Clara Westergaard (clw@danskmiljoteknologi.dk).