KOMMENTAR: NY GLOBAL AFTALE OM AT MINDSKE LUFTFORURENINGEN FRA SKIBE MÅ FØLGES OP I ØSTERSØEN

“Det er positivt, at krav om reduceret NOx-udledning til skibe, der sejler i de særlige miljøzoner til søs, nu med sikkerhed træder i kraft i 2016”, siger direktør i Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen.

Dansk Miljøteknologi repræsenterer producenter af det luftrensningsudstyr, som kan installeres på skibene, og som kan fjerne det meste af det sundhedsskadelige NOx, som er i skibenes udstødning.

“Men danskeren og de danske byer får først glæde af de sundhedsmæssige gevinster af teknologien og den nye aftale, når der er opnået enighed om at etablere en miljøzone for NOx i Østersøen og Nordsøen. Derfor opfordrer vi den danske miljøminister til at sætte alle kræfter ind på så hurtigt som overhovedet muligt at skabe enighed om en sådan zone blandt landene omkring Østersøen og Nordsøen”, siger Jørn Jespersen.

“Om fornødent må et flertal af landene omkring Østersøen beslutte at etablere zonen, og så må de mere fodslæbende lande slutte sig til senere”, siger Jørn Jespersen.

FAKTA:
Udledningen af NOx fra skibe i danske og europæiske forvande er stigende og udgør nu mange steder, bl.a. i kystnære danske byer, op til 25 % af forureningen – med negative konsekvenser for sundhed og miljø.

Danske producenter er førende inden for NOx-reducerende teknolgier, og Dansk Miljøteknologi vurderer, at der mange nye arbejdspladser i de nye zoner og i nye zoner i Østersøen og Nordsøen.

Jørn Jespersen kan træffes på 21 49 13 83