Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten, j.nr. MST-525000141
Miljøstyrelsen fremsendte den 14. juli 2016 udkast til ny bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten med henblik på evt. bemærkninger senest den 8. september 2016.
Dansk Miljøteknologi takker for det fremsendte udkast og muligheden for at afgive kommentarer til udkastet til bekendtgørelse.
Dansk Miljøteknologi kan som udgangspunkt støtte sammenskrivning af direktiver i dansk lovgivning for at skabe et mere forenklet overblik over reguleringen i Danmark, herunder også implementering af ændringsdirektiver.
Dansk Miljøteknologi finder dog ikke, at ”en helt direktivnær tekst” skal være et bærende princip for implementeringen af direktiver i dansk lovgivning. På de områder hvor der er store negative sundheds- og miljømæssige konsekvenser for borgerne er det Dansk Miljøteknologis opfattelse, at der kan være behov for en mere ambitiøs implementering i Danmark.
Vi er klar over, at udkast til luftkvalitetsbekendtgørelsen er et oplæg til hvilken metode mv, som man skal benytte til at vurdere og styre luftkvaliteten snarere end et oplæg til hvad luftkvaliteten skal være. Men Dansk Miljøteknologi vil indledningsvis gerne fremføre nogle generelle synspunkter på luftkvaliteten i Danmark og i EU.
Selvom der er sket fremskridt på visse områder, er der stadig store udfordringer for at opnå opfyldelsen af mål for luftkvaliteten i Danmark og i EU.. Udfordringerne gælder for både opfyldelsen af gældende grænseværdier i luftkvalitetsdirektivet, herunder den danske overskridelse af EU’s grænseværdi for sundhedsskadelig kvælstofdioxid i luften, og forslag til opfyldelse af EU’s langsigtede luftkvalitetsmål i 2030. Dansk Miljøteknologi finder derfor, at luftforureningen skal reduceres til et niveau, hvor der er færrest mulige påvirkninger på menneskers helbred og herunder særligt følsomme befolkningsgrupper, såsom børn, samt miljøet som helhed.
En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur i 2013 (”Air Quality in Europe”) viser, at luftforurening vurderes at være den vigtigste miljøfaktor til dødelighed i EU med mere end 400.000 for tidlige dødsfald i 2010. Det er mere end 10 gange højere end det årlige antal trafikdræbte. Det fremgår også af rapporten, at de eksterne samfundsmæssige sundhedsomkostninger af luftforureningen skønnes til et beløb mellem 330 – 940 mia. euro. Hertil kommer skaderne på økosystemer, f.eks. eutrofiering og forsuring, og biodiversitet dvs skader på dyre- og planteliv.
Med baggrund i de konstaterede problemer med luftkvaliteten med store negative følger for befolkningen og for miljøet vil Dansk Miljøteknologi derfor opfordre til, at man fra dansk side foreslår Kommissionen snarest at påbegynde revision af EU’s luftkvalitetsdirektiv, hvor der i en kommende revision af luftkvalitetsdirektivet indgår en skærpelse af EU’s grænseværdier, så de kommer på niveau med WHOs anbefalinger.
Det er Dansk Miljøteknologis opfattelse, at der i forbindelse med bekæmpelsen af væsentlige miljøproblemer i Danmark og i EU skal lægges vægt på mere effektiv brug af løsningsmuligheder gennem innovative teknologier. Løsningen af nogle af disse komplekse problemstillinger som f.eks. reduktion af luftforurening i de store byer kræver, at den eksisterende miljøteknologis fulde potentiale udnyttes, og at erhvervslivet og myndigheder sikrer en vedvarende udvikling og udbredelse af de bedste tilgængelige teknikker og innovationer af ny teknologi.
Dansk Miljøteknologi foreslår derfor, at der som led i FFL-forhandlingerne vedtages en ny renluft-pakke i fortsættelse af den gældende renluft-pakke, der udløber med udgangen af 2016. Den ny renluft-pakke kan give støtte til f.eks. samlede indsatser for en omkostningseffektiv reduktion af luftforening i de større byer gennem forskellige miljøteknologiske indsatser. Indsatser på disse områder vil medvirke til fortsat fremskridt inden for lovende miljøeffektive teknikker og processer i Danmark, som vil være en forudsætning for at danske virksomheder kan medvirke til sikring af både produktion og arbejdspladser i Danmark og bidrage til løsning af internationale miljøproblemer.
Det er Dansk Miljøteknologis vurdering at netop anvendelse af innovative miljøeffektive teknikker og processer vil kunne mindske luftforureningen yderligere på en omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk fornuftig måde og at en udnyttelse af den innovative miljøteknologis fulde potentiale vil kunne medvirke til Danmarks fremtidige overholdelse af EU’s grænseværdi for sundhedsskadelig kvælstofdioxid i luften.
For så vidt angår det foreslåede oplæg i udkastet til luftkvalitets bekendtgørelse til hvilken metode mv, som man skal benytte til at måle og validere data for luftkvalitet har Dansk Miljøteknologi forståelse for, at data skal bearbejdes for at justere for diverse eksternaliteter. Men det ville efter vores opfattelse være god governance at gøre rå-dataen tilgængelig per minut – så man både kan vise til hvad der faktisk er blevet målt og hvad der er blevet justeret. Selvfølgelig med en argumentation for justeringen. Hvorfor er det sådan at dette ikke er almindelig praksis i dag, og hvad skal til for at det bliver det?
Der er ikke fastlagt en frist for overholdelse af de langsigtede målsætninger, jævnfør bilag C [Langsigtede målsætninger]. Det foreslås at sådan en frist som minimum bør foreligge om 3 år, helst 2 år. Som følge af Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark for overtrædelse af grænseværdien for kvælstofdioxid i København bør dette i princippet ligge klart meget snart.
Placeringskriterier for prøvetagningssteder bør principielt fuldstændig afpolitiseres. De forslåede placeringskriterier giver plads til for meget skøn, og man bør vurdere at systematisere kriterierne og få en redegørelse for metoden af eksperter.
I princippet ser vi et behov for at man bevæger sig væk fra den tankegang om at man skal finde en lokation der repræsenterer et gennemsnit for en by eller område (”repræsentativ”) og at man hellere skal gå efter mangfoldighed i sine målinger, så man bedre kan vurdere de data der foreligger til reelle tiltag, der gavner befolkningen, fremfor at man fremstiller hypoteser baseret på kritikværdig data og statistiske simuleringer der bygger videre på dem.
Dette skal ses i relation til forslag i bilag 19 ”Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder…”: I bilag 19, afsnit B, 5. afsnit, står: ”Trafikorienterede prøvetagningssteder bør befinde sig mindst 25 m fra kanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane.” Skal disse afstande måles i fugleflugtslinje, eller som vandret afstand (langs jorden)? Det antages, at der menes vandret afstand, men det er ikke klart defineret. Især for de 4 meter kan det være af betydning, da prøvetagningsstedet typisk som udgangspunkt er placeret ca. 3 meter over terræn. I den følgende sætning står (samme afsnit): ”Indsugningstragtene bør være anbragt således, at de er repræsentative for luftkvaliteten langs byggelinjen.” Det er ikke klart, hvad der her menes med ”byggelinjen” – der menes formodentlig nærmeste beboede bygning, men i givet fald bør det specificeres. I lyset af den megen snak om placeringen af målestationen på HC Andersens Boulevard har det vist sig, at en præcis definition af kriterierne i praksis er væsentlig, såfremt man skal finde en lokation der repræsenterer et gennemsnit for en by eller område (”repræsentativ”).
Med venlig hilsen
Jørn Jespersen
Direktør
Dansk Miljøteknologi